Som en bekendt af et, tidligere her i Arkivet omtalt medlem, Willy Pingel, kom 24 årige Kaj Stuart Andersen til Sundby Kajakklub i 1954. Han dyrkede egentlig Cykelsport, men kom blot for at se hvad det var, Willy havde fortalt ham om Sundby Kajakklub. Det varede ikke længe før Kaj besluttede sig for at prøve kajaksporten.
Man må nok konstatere at her gjorde han >lynkarriere< . Allerede i efteråret samme år kom han i bestyrelsen som Sekretær og næste år, 1955, blev han valgt som Næstformand. og her kom han på sin rette hylde. Den dengang siddende Formand, Kjeld Blichfeldt Olsen, forstod at sætte Kaj ind i bestyrelsesarbejdets betydning for klubbens trivsel. Kjeld sad selv som Form. i 22 år og de sidste 12 år havde han Kaj som Næstform. Det blev en periode med mange gøremål.
G Ø R E M Å L ??
Siden Kaj Stuart blev formand for Sundby Kajakklub i 1967 har han medvirket i utrolig mange gøremål til gavn for klubben ud i meget lang fremtid.
Bl.a. indlagt "Helårsvand". Installering af El. Installering af "Kosangasradiatorer" til opvarmning af klubstuen, samt Gaskomfur i køkkenet. -- Udskiftning af alle ydervægge fra træ til Gasbeton. Tilbygning i flere omgange, med bad, sauna, toiletter og afløb. samt holde styr på både planlægning og økonomi. Alt det kunne der skrives meget mere om.
Men ikke nok med at Kaj stod for alt dette, så var han meget påpasselig med at klubbens kaproere ikke havde stort andet at se til udover at ro.
Han sørgede for alle tilmeldinger til diverse kaproninger, at startpenge blev betalt til tiden. Han var "Holdleder" i ordets bedste betydning. Var altid omkring sine roere ved alle stævner, hvor Sundby var repræsenteret. Han sørgede for at de rette roere fik de rette k-numre, samt at de var ude til start på de rette tider til de rette heat og finaler. Mange af vore Kaproere belønnede derefter Kaj ved at komme hjem med rigtig mange flotte resultater. Det er nok i hans formandstid at Sundby har opnået klubbens gennem tiderne flotteste resultater på kaproningsbanerne.
I selve "bestyrelsesarbejdet" måtte Kaj, i flere perioder, p. g. a. manglende kvalificeret arbejdskraft, selv klare både Sekretær og Kasserer jobbet. Alligevel gav han sig tid til at virke som Revisor for Københavns Kajak Kreds i en årrække. Fra 1964 sad han i næsten 20 år som Revisor for Dansk Kano og Kajak Forbund (DKF). En overgang medlem af D K F`s Lovudvalg. Derefter nogle år som Sekretær i DKF´s Amatør og Ordensudvalg, hvor han fra 1987 -89 blev formand. Alm. medlem af samme udvalg fra 1989 til 93, for derefter igen, at være formand for udvalget i perioden fra 1993 - 97.
Samtidig i årene fra 1988 til 94 virkede han som Kasserer for Københavns Kajak Kreds.
I rigtig mange år har Sundby Kajakklub afholdt "Handicap- roning" hver tirsdag i sommersæsonen.
For at holde styr på start-rækkefølge - tidtagning - resultatliste og beregning af årets endelige vinder, kræver det at nogen må til, for at holde styr på al det. Som om Kaj ikke havde andet at lave i forbindelse med sit arbejde for Klub-Kreds og Forbund, var det alligevel ham, der, på det seneste i samarbejde med Kasserer Ruth som tidtager, i en meget lang periode, (ingen kan huske, hvornår han begyndte) var den som også påtog sig denne utaknemmelige, men også meget vigtige opgave.
Som han i øvrigt udførte med sin sædvanlige perfektionisme.
At Kaj var påholdende m.h.t. til klubbens økonomi kan ses af et udrag fra "Protokollen" >citat<: Under punktet, "Regnskab" ved generalforsamlingen i foråret 1978, viste det sig, at økonomien var så god, at et medlem fandt anledning til at spørge, om Sundby Kajakklub var et "Finansforetagende" ? ? --- >citat slut> I et referat fra et klubbestyrelsesmøde, kunne man læse følgende >citat<: Det blev påtalt, at der manglede service i klubben. Formanden (Kaj) gik med til at bevilge indkøb af 1. stk. Te - kande. -- ?? >citat slut<
På kapronings banerne var Kaj en sjælden gæst. Det vil blive svært at finde bemærkelsesværdige placeringer i resultatlisterne. Men alligevel -- har Kaj sat sit præg på Sundby´s resultatlister, ved sammen med sin Ida (2 X dansk mester) at sætte 2 friske piger i verden, som i den grad har figureret med stribevis af flotte resultater for klubben. (men det er en helt anden historie, som jeg vil glæde mig til at tage under behandling ved en senere lejlighed) Dog var Kaj en ivrig deltager "Handicap" - turneringen, indtil han overtog styringen af samme.
Efter 12 år som næstformand og 17 år som formand for klubben, trak Kaj sig, af helbredsmæssige årsager, fra bestyrelsen og overlod posten til Lene Larsen, ved efterårsgeneralforsamlingen i 1984.
Kaj fortsatte dog med at "styre" "Handicapén" endnu i flere år.
Som man kan udlede af ovenstående beskrivelse af Kaj Stuart´s "G Ø R E M Å L" , er det en naturlig ting, at han har modtaget adskillige æresbevisninger gennem tiden. Han har således modtaget Sundby Kajakklubs ærestegn i såvel sølv som guld, og blev i 1977 (10 års. Jubilæum som klubformand,) æresmedlem af klubben. Kaj modtog Dansk Kano og Kajak Forbunds æresdiplom i 1967, forbundets ærestegn i sølv 1977, og forbundets ærestegn i guld 1985. Ved Københavns Kajak Kreds reception i anledning af kredsens 40 års Jubilæum d. 10 februar 1990, modtog han Danmarks Idræts Forbunds fornemste udmærkelse, nemlig D I F´s ærestegn.
Skrevet om Kaj i ansøgning om ærestegnet >Kaj Stuart Andersen har aldrig ført sig frem med store armbevægelser, men når han ønsker at give udtryk for sine holdninger, er han altid en person, som man tager alvorligt.<
Sagt af Kaj under en debat om optagelse af nye medlemmer > det er en ære at blive medlem i Sundby<
D g k r.
Jl.
|