Harry Matzen blev Sundby Kajakklub´s første danske mester i K1. på 10.000m distancen 1932.
I 1935 blev han igen dansk mester i K2. på 10.000m sammen med sin klubkammerat, Harald Jespersen.
Samme år igen dansk mester i K1. 10.000m for 3-mands hold sammen med Harald Jespersen og Børge Hansen (Mala)
1936 igen dansk mester i K1. 10.000m for 3-mandshold, igen sammen med Harald Jespersen og
Børge Hansen (Mala)
Harry har således i alt 4 danske mesterskaber. Hvilket kan ses på billederne på DM væggen.
En pige i klubben malede på porcelæn, og hun syntes at Harry fortjente en gave p.gr. a. sit første mesterskab. Hun fik lavet denne Vase, som hun så egenhændigt har dekoreret, på flotteste vis.
Billedet forestiller SK´s facade af det daværende klubhus, set fra Amager Strandvej, mod vest.
Nabo til den daværende Falck - Redningsstation. I dag står der på stedet et Kaffe- Pølsehus.
Harry fortæller at huset blev opført af en gave fra en vognmand --- 10.000 stk. kasserede "Silde-kasser" Det hus kom alligevel til at stå i ca: kr.500,00 som Harry måtte kautionere for i banken. (kr.100,00 af gangen, efterhånden der var brug for penge til Lægter og søm) - Men så var der også plads til 18 kajakker indendørs.
Harry er nu 97 år, og syntes, at nu er det på tide at Sundby Kajakklub overtager hans kære minde fra de dejlige ungdoms dage han tilbragte i klubben. Han siger hermed tak for en dejlig tid.
/D g k r
oktober 2006
Artikel i Amager Bladet 2. apr. 2007 - 13:17
Den gamle mester spiste frokost med Hitler
98-årige Harry Matzen har haft et begivenhedsrigt liv. Han var Sundby Kajakklubs første medlem, inden han vandt fire Danmarksmesterskaber i 1930'erne og gik ind i modstandskampen under den tyske besættelse.
Gejsten ER intakt: Den gamle kajakmester har ikke mistet gejsten. "Du må bære over med mig. Jeg husker så dårligt de sidste par uger, men jeg kan fortælle om alt andet," griner han. Foto: Dan Hirslund.
Harry Matzen er oppe i årene. 98 af slagsen er det blevet til, men livsglæden fejler ikke spor, da han tager imod i bungalowen på Oxford Allé sammen med sin gode ven Knud Darling Christensen og John Ludwig fra Sundby Kajakklub.
"Hvad så, Harry, skal vi hilse på Carlsberg?" spørger Knud.
Det skal vi, men stemningen bliver næppe meget hyggeligere af den grund. Harrys stue oser af hygge i forvejen. Gamle fotografier fra et langt liv pryder væggene side om side med hans egne akvareller. Gardinerne er trukket for, men Harry er lyslevende, da han begiver sig ud i lange fortællinger om gamle dage.
Harry voksede op i en boligblok på Østerbro, hvor hans far var opsynsmand.
Sundby Kajakklub startede ved et gammelt krudthus på Amager Strandvej, der blev brugt som Falck-station.
"Der var ingen, der ville være nabo til den. Med vi var jo flinke unge mennesker, så bestyreren gav os lov til at bruge grunden til vores kajakker. Det passede fint til vores slunkne pengepunge," fortæller Harry.
"Jeg havde købt en brugt kajak, og jeg skulle så ned og sejle på Øresund. Det var sådan en gammeldags kajak ligesom grønlændernes, og den havde jeg sat pænt i stand hjemme i kælderen. Senere hen er kajaksporten jo blevet den rene luksus. Vi transporterede den ned til vandet ved Kastrup dinglende mellem min fars og min cykel. Jeg havde aldrig roet kajak, så jeg var spændt på, om jeg ville vende bunden i vejret på min første kajakfærd.
Men det gik fint op mod Sundby, indtil der kom et par store skibe forbi derude. Men pludselig blev jeg våd mellem benene, og det kunne jeg jo ikke forstå. Men jeg var kommet op at sejle på en bølge og var landet på et vandrør ude i vandet. Så jeg begyndte at lege undervandsbåd... så jeg måtte pænt stige ud og trække den hen til det sted, hvor der skulle være kajakklub. Og der stod en hel del unge mennesker og spurgte, hvorfor jeg kom spadserende med en kajak."
Kajakken blev repareret med sejldug og Shellak, og efterhånden blev der stablet en klub på benene.
Dansk mester
"Vi var håndværkere, bankfolk, kontorfolk, syersker, en skolelærer og en skomager. Først fik vi rigget nogle stativer til, hvor kajakkerne kunne ligge under gamle sejlduge. Og efter et par måneder var vi blevet medlem af Kolonihaveforbundet, hvor grunden lå. Det måtte jeg ryste op med 20 kroner for, men de andre havde ingen penge."
Klubben tog form, og der blev bygget et skur til bådene. Senere blev der bygget et rigtigt klubhus af 10.000 kasserede sildekasser, som en vognmand donerede. Projektet kom alligevel til at stå i 500 kroner, som Harry måtte kautionere for.
Harry kom i lære som maler og begyndte som ligkistemaler i Arbejdernes Ligkistemagasin. Familien flyttede til Christianshavn, hvor faderen var blevet skolebetjent.
Kajakklubben kørte nu i bedste velgående. I 1932 blev Harry Matzen blev Sundby Kajakklub´s første danske mester i K1 på 10.000 meter distancen En af pigerne i klubben arbejdede som porcelænsmaler på Den kongelige Porcelænsfabrik. Hun malede en vase med det nye klubhus, som Harry skænkede til klubben sidste år.
I 1935 gentog han bedriften i K2 på 10.000 meter sammen med sin klubkammerat, Harald Jespersen, og samme år kom endnu et dansk mesterskab i hus i K1 for tre-mands hold sammen med Jespersen og Børge Hansen. Samme hold genvandt titlen året efter.
Nu synes Harry også at de gamle medaljer skal hænge i Sundby Kajakklub ved siden af vasen. Så dem får æresmedlem John Ludwig med under armen i dag.
Frokost med Hitler
I 1930'erne var Harry Matzen et af de største navne i den danske kajakverden. Så stort, at han modtog en invitation til en kaproning i Tyskland forud for OL i Berlin i 1936, hvor Adolf Hitler tog imod.
"Han havde hørt, at der var en maler, der havde vundet Danmarksmesterskabet. Men han kunne ikke forstå, at en mand kunne stå op klokken syv, gå på arbejde og så cykle hjem om aftenen, spise sin mad og så køre til klubben og træne helt alene. Sådan en mand ville han meget gerne hilse på. Så jeg sagde, at hvis han ville betale, så skulle jeg nok finde en, der kunne tale tysk.
Så vi kørte til Hamborg og sagde goddag til Hitler, der bød på en pæn frokost. Han spurgte, om jeg kunne være interesseret i at ro en 1.000 meter. Vi tog for os af hans gode mad og gik ud for at ro. Han fortalte, at hans roere skulle vinde alle de indledende heats ved olympiaden. 'Jeg tror, hr. Hitler, at De er den eneste, der tror på det', svarede jeg. 'Jeg kan selvfølgelig ikke slå jer, men I har stærke konkurrenter i både Rusland, Tjekkoslovakiet og Ungarn.' Og de fik ikke en eneste placering.
De havde jo forventet, at jeg ville dukke op i Berlin, men jeg kunne ikke ro i 35 graders varme - jeg havde kvaler nok i Øresund. Så jeg måtte melde afbud."
Harry Matzen roede sin sidste kaproning ved DM i Dragør i 1937. Siden tog hans egen malervirksomhed med mange store opgaver for kommunen det meste af tiden. Harry mødte sin norske kone Aslau ved et stævne i Norge. Familien og akvarelmalingen optog fritiden, men mange af venskaberne fra kajaktiden varede ved.
Under 2. verdenskrig gik Harry ind i modstandskampen. Det var dramatiske år, og Harry slap med nød og næppe fra en skudduel med en tysk skarpskytte, der måtte lade livet på Vesterbros Torv. Den konfrontation endte da også med, at han måtte gå under jorden i halvandet år, mens hans kone og datter levede i uvished.
Harry har boet alene i huset på Oxford Allé, som han selv har været med til at bygge, i mange år efter sin kones død for godt 30 år siden. Datteren Gyda bor nu i Norge. Med en god gang hjemmehjælp og vennen Knud, der slår græs og ordner småreparationer, går det fint. Harry kommer ikke i byen længere, men nyder gerne solen - og et par Carlsberg - på altanen.
Af Jacob Schneider
Fra Harry til John: Harry overrækker sine DM-medaljer til John Ludwig, der har været medlem af Sundby Kajakklub siden 1939. Foto: Dan Hirslund.
|