Information
Sundby Kajakklub ligger ved Amager Strand mellem Sundby Sejlforening og nordenden af den nye Amager Strandpark. Klubben blev stiftet i 1927 og har lige siden været en vigtig del af dansk kajaksport. Vi har ca. 150 medlemmer, omkring 25 klubkajakker, 60 private kajakker.
For at ro kajak skal du være en nogenlunde god svømmer (du skal kunne svømme 600 M) og bestå vores sikkerhedsprøver. Vi arrangerer kurser i maj/juni, hvor du lærer at ro og håndtere kajakken.
Sæsonen begynder med standerhejsning første lørdag i maj og slutter med standerstrygning første lørdag i oktober. Der er også mulighed for aktiviteter om vinteren - svømning, motion, træning, ture, fester, vinterroning o.m.a
Kajakroning er en sport der både kan dyrkes på højt niveau og som motion i det daglige.
Er du interesseret i at blive medlem?
Hvis du ønsker at blive medlem i Sundby Kajakklub skal du tilmelde dig vores mailingliste - se nedenfor.
I foråret 2011 afholdes en introduktionsdag, hvor alle på mailinglisten bliver inviteret via mail.
På introduktionsdagen fortælles om klubben og instruktionskurser, og der er mulighed for at prøve at ro i en kajak. Årets nybegynderhold bliver valgt blandt de fremmødte umiddelbart efter introduktionsdagen.
Sådan tilmelder du dig mailinglisten
Indtast dit navn og email nedenfor. Du vil få en e-mail med invitation til introduktionsdagen i 2011.
Generel information
Sundby Kajakklub er en sportsforening under Dansk Kano og Kajakforbund - DKF.
Det koster pt. 900 kr pr. halvår, og 1000 kr i indmeldelsesgebyr.
For unge u. 18 år: 600 kr pr. halvår og 300 kr i indmeldelsesgebyr.
Er du i tvivl om noget kan du ringe til vores formand på tlf. 32540572
Vi har i år fået klubben fuld af rigtig mange friske søde ungdomsroere, så vi optager desværre ikke flere i år.
Kig forbi siden her eller i klubben til næste forår hvis du er interesseret i at være med til næste sæson.

