Sundby Kajakklub

10.jpg

April, 2010

Kæmpe tillykke, John

Tuesday, April 13th, 2010

Vores kære ‘Den Gamle KajakRoer’ fylder 90 år i dag, og har som bekendt været medlem af Sundby Kajakklub i 70 år – hvilket vi fik fejret ved sidste års standerhejsning.  John Ludwig er forbilledelig for os alle – som kajakroer, som foreningsmand og som klubkammerat. John er naturligvis æresmedlem i klubben, og fandtes der en højere udnævnelse i Sundby regi ville han være værdig til at bære den.

 I dag er vi alle inviteret til brunch hos John, og vi glæder os meget til at fejre ham.

Tillykke, John – bliv hos os mange sæsoner endnu:o)

/på hele klubbens vegne – Ulla

Introduktionsdag 2010

Tuesday, April 6th, 2010

Igen i år inviterer Sundby Kajakklub til åbent hus i klubben – i år finder arrangementet sted lørdag den 1. maj 2010 kl. 11. Adressen er Amager Strandvej 17, skråt overfor Øresundsvej, for enden af den smalle asfaltvej. Der er skiltet til klubben ved indkørslen fra Amager Strandvej.

Sundby Kajakklub er en klub for personer, der interesserer sig for kajak som sport. Vi vil gerne dyrke kaproning og seriøs motionsroning hvor der både er plads til eliten, bredden og socialt samvær, med fokus på roernes fortsatte udvikling på det sportslige plan. Der er desværre ikke mulighed for at lære at ro havkajak i vores klub.

Vi har i løbet af sommersæsonen forskellige sociale arrangementer, der er med til at give et godt sammenhold blandt vores medlemmer bl.a. Sankt Hans fest, fest i forbindelse med det kajakløb vi selv arrangerer, nemlig Amagerstrandpark Rundt den 25. juli, og ikke mindst vores klubræs-aftener hver tirsdag, hvor vi ror om kap med hinanden, mod egen tid og efterfølgende griller ved vandet.

Den 1. maj vil der være mulighed for at prøve en kajak og få nærmere information om klubben og vores aktiviteter. Normalt optager vi kun nye medlemmer blandt dem, som møder op på introdagen.

Læs resten af dette indlæg »

Klubtur med Hvidovre til Svejbæk

Tuesday, April 6th, 2010

Træningsflokken...
Seks gæve Sundby-roere, Kirsten H., Peter H., Andy, Simon, Patrick og Cæcilie tog med Hvidovre Kajakklub til Svejbæki påsken, for at komme godt i gang med sæson 2010. Læs resten af dette indlæg »

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix