Sundby Kajakklub

10.jpg

October, 2015

Efterårsgeneralforsamling 2015

Monday, October 12th, 2015

Bestyrelsen indkalder hermed til efterårets generalforsamling tirsdag d. 27. oktober kl 19:00 i klubbens lokaler.

Se indkaldelse og sagsorden her: indkald SK GF efterår 2015 samlet.

Handicapklubmester 2015

Sunday, October 4th, 2015

handicap_top-3_2015

Her er de så: top 3 i SK’s handicapturnering 2015 med vinderen i midten: Katrine Pingel der vandt med Marc Olsen på andenpladsen og Peter Hersted på tredjepladsen.

Katrine deltog i 18 af de 19 løb (sidste løb blev aflyst på grund af torden), gennemsnitligt 12 point pr løb, en førsteplads som bedste placering og en gennemsnitligt placering som nr 9 henover sæsonen.

Samlet set blev årets handicap afviklet med mellem 15 og 29 deltagere – gennemsnitligt 22, 41 deltagere fra klubben i alt (heraf 8 af de nye) og i alt 8 gæster.

Se den samlede resultatliste her:

Læs resten af dette indlæg »

Tak for sæson 2015

Sunday, October 4th, 2015

standerstryd_2015_2

I hidtil uset strålende oktobervejr blev standeren taget ned og sæson 2015 officielt afsluttet. Formanden (eller var det festudvalget) havde valgt noget andet end “plejer”, og talen blev således holdt på vores lækre tagterasse.

Temaet for festen var “medaljer” og det tema gik igen i formandens tale der tog os vidt omkring i verden til små og store sejre og hvordan en sejr på vandet kan bidrage til (nye) fællesskaber på land.

standerstryg_2015_1  standerstryg_2015_3

Til festen blev årets begynderklubmestre, Harald Hersted og Malene Wiemer kåret, ligesom det blev afsløret hvem der blev vinder af handicapturneringen 2015. Se hvem det var her.

Sundby støtter brysterne

Sunday, October 4th, 2015

støt_brysterne_2015_C støt_brysterne_2015_K Støt_brysterne_2015_A

Annette Elmue, Katrine Pingel og Connie Møller pakkede kajakkerne på taget af en bil og kørte til den fladeste Furesø vi har set længe for at ro det årlige Støt brysterne løb. Den efterfølgende lagkagespisning var en mindst lige så vigtig del af løbet.

 

Mølleåens Blå Bånd 2015

Sunday, October 4th, 2015

MBB_2015_1

10 Sundbyroere havde en dejlig dag på Mølleåen søndag d. 26. september med solskin, blæst og lidt udfordrende bølger. Det blev også til fine placeringer. Sascha Nicolajsen og Harald Hersted vandt hver deres løb i senior K1 tur, Ebbe Møller blev nr.2 i herre 55-60+ K1, Connie Møller nr.2 i dame 40-50+ K1, Tommy Hinsch og William Rouat Nr.2 i Herre K2 tur, Peter Hersted og Søren Hyttel nr.2 i K2 kap, Jan Bagge kom ind på 5. pladsen i Senior K1 og Peter Anton Sørensen blev nr. 8 i 50+ Tur.

MBB_2015_2 MBB-2015_3 MBB-2015_4

 

 

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix