Sundby Kajakklub

2.jpg

Sundby havde gode arme til DM Sprint 2010

Patrick, Marc, Jonas, Peter, Thor og Andy har deltaget i  DM SPRINT i den forgangne weekend.
Det blev succes med solstrålehistorier, glæde og tilfredshed over hele linien.

Den forgange weekend var sæsonens højdepunkt for klubbens kortbaneroere. DM Sprint 2010 blev afviklet i fin stil på Bagsværd Sø af Regatta Gladsaxe.

For Marc og Jonas der i år er rykket op i den hårde U18-klasse var målet sat til at de kvalitativt skulle levere deres hidtil bedste præstationer. I midlertid sprængte de rammerne for denne målsætning ved både at gøre dette, levere flotte placeringer og ved at vise flot selvudvikling gennem en professionel tilgang til de løb de skulle ud i.

Jonas blev nr.6, i K15000m, hvor han kom godt med i starten og sled godt i det for at følge med rundt. Derudover blev det til ny bedste tid (44 sek.) og dermed markant (3 sek.) forbedring på K1 200m.

Såvel Marc og Jonas har på Kraftcenter København arbejdet med mentaltræning og dette har haft god effekt.

Marc, især, har i denne weekend brilleret med super positiv indstilling og fokus på at præstere godt på K1 200m. Dette resulterede i en yderst flot semifinale, hvor der blev kæmpet til målstregen og sat personlig rekord (42 sek). Kampen resulterede også i, at han overhalede sin nærmeste konkurrent på de sidste 25 meter og roede sig i finalen som førsteårs U18. Det var super stolte trænere der stod og hoppede på stadion over at se at en så flot kamp og Marc der efterfølgende smilede som en flækket vandmelon. I finalen blev det til en 8. plads efter et flot løb igen.

På K2 200m, rendte de ind i et ‘luksus’-problem. Efter de var kommet i mål som nummer 4, blev deres nærmeste konkurrenter diskvalificeret for at mangle mindre end 500 gram båden og Sundby’erne blev præmieret med bronzemedaljer for præstationen. Marc og Jonas var dog ikke super lykkelige over dette, da de syntes, det var en ærgerlig måde at vinde medaljer på. Dette kan vi i trænergruppen godt forstå og vi er stolte af Jeres indstilling til at det er kvaliteten af arbejdet i båden, der er det centrale i konkurrencen.

Patrick har leveret rigtig flot fremgang på banerne. Både i form af større hastighed og flot fightervilje.
Efter at være blevet frigivet lige inden sommerferien, har Patrick været at finde en del i lagunen og det har kastet god effekt af sig. Der er blevet sat personlig rekord på K1 200m (47,01 sek.) og i stiv modvind leverede Patrick sit flotteste løb til dato, i semifinalen på K1 500m. Der blev disponeret flot med kræfterne og det hele blev brugt på en rigtig flot finish over de sidste 100m. Så fra ofte at have lukket leddet til stævnerne de sidste år er Patrick nu fremme, hvor selv små forbedringer vil kunne bringe ham videre til finalerne.

For Patrick blev dette års DM også en debut i K2 sammen med Jacob Nielsen fra Hvidovre. Ingen af drengene var særligt rutinerede i K2, men fik langsom roet sig sammen henover stævnet. Det blev til en finaleplads på K2 200m, hvor de sluttede som nummer 9.

Peter leverede sammen med Søren Hyttel en 5. plads i K2 200m. Peter leverede desuden en superflot semifinale i modvind på K1 500m, som rakte til en 6. plads.

Sundby i skikkelse af Thor, Andy, Marc og Peter stillede også op i Herrernes 4x200m stafet. Efter en forbedring på 9 sekunder i forhold til sidste års 8.plads blev denne i år byttet til en 5.plads, efter et tæt opløb om 4. pladsen. Vi glæder os allerede til at gøre det bedre til næste år.

Alt i alt synes trænergruppen at have nydt en god weekend på Bagsværd Sø. Vi er rigtig stolte af de præstationer og den indstilling vi har set vores Ungsomsgruppe levere i weekenden.

Stor tak til:

Regatta Gladsaxe og DKF for et velarrangeret stævne,

Per Hartvig-Olsen for kørsel, opbygning af Camp Sundby, support og fede billeder.

Hvidovre Kajakklub for godt og hyggeligt naboskab.

De Sundbyere der kom, så og heppede.

/Andy

 

     

  

 

 

2 Responses to “Sundby havde gode arme til DM Sprint 2010”

  1. Ulla Says:

    Fed artikel, den dimentionerer flot oplevelserne vi som tilskuere havde ‘live’.
    Tillykke med fremgangen – det bliver stadigt mere vedkommende at tage til kortbane stævner.
    Og jeg nød at se de røde trøjer in action – flot klubtøj!
    Khulla

  2. Pernille Says:

    …og tusinde tak til Andy og Peter for jeres indsats under DM, men især i tiden efter Regattaen og i ugerne op til DM, – det var bare det der skulle til 🙂 Mange tusinde tak fra et par stolte forældre 🙂 Henrik & Pernille
    PS:..og også tak til resten af Sundby crewet for en herlig weekend på Bagsværd, jeres selskab er altid dejligt.

Leave a Reply

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix