Sundby Kajakklub

6.jpg

Gang i generalforsamlingen


Det ser fredeligt ud, men generalforsamlingen bød på herlig heftigt debat i løbet af aftenen.

Aftenen startede med at arkitekt Dan Hasløv fremlagde deres foreløbige arbejde med vores klubhusprojekt.
2 modeller på en trinvis udbygning/forbedring blev præsenteret, og forsamlingen havde lejlighed til at spørge og komme med forslag. Byggeudvalget vil nu samle disse indtryk sammen og sikre at det bliver båret med i det fremtidige arbejde.

På den formelle del af generalforsamlingen kom der glødende debat om især 2 emner:
– Fastsættelse af indskud og kontingent
– Det indkomne forslag omkring retningslinier for tildeling af kajakpladser

Resultatet af debatten kan læses i kommende referat, og her kan vi kort informere om at det blev besluttet at hæve kontingentet med 50 kr om måneden og indskud i form af særskilt betaling til instruktionskurser. Det gælder fra 2011.

Behandlingen af forslaget om strammere retningslinier for tildeling af kajakpladser resulterede ikke i ændringer i den nuværende politik på området. Forsamlingen stemmede dog for at en arbejdsgruppe frem til forårsgeneralforsamlingen kan arbejde med et forslag om hvordan vi kan optimere/regulere bådpladstildelingen.
Tak til dem der mødte op og I andre kan glæde jer til et spændede referat.
/ulla

Leave a Reply

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix