Første DM k1. Damer.
==================
1936
og andre fine DM resultater.
Siden klubbens start i 1927, havde man nået at hale 4 danske mesterskaber hjem.
Vel at mærke, udelukkende på Herrer 10.000m distancen.
Det lavede Sonja Nielsson om på i 1936, da hun vandt klubbens første DM for Damer k1, 600m.
I 1937 gjorde hun det igen, da DM blev afholdt i Dragør. Senere blev Sonja Moster til en roer her i klubben, som siden gjorde sig særdeles bemærket på kapronings banerne, men det er en anden historie, som vi kommer til at læse meget mere om ved en senere lejlighed.
Samme år (1937) fik vi igen et DM hjem i k2. herrer, 10.000m. Det var Svend Hansen og Erik Stephansen. Svend Hansen var Mælkemand, d.v.s. en af den slags, der stillede mælken ved døren ved hver husstand om morgenen mellem kl. 05.00 - 07.00. For at Svend i det hele taget kunne komme med ud til stævner om søndagen, måtte fire til fem stykker af klubkammeraterne rykke ud for at hjælpe til med at få mælkeflaskerne afleveret inden han kunne få fri til at komme ud at ro. (Sammenhold/Kammeratskab) For Erik Stephansens vedkommende, var situationen anderledes.
Han kom fra Randers til København, hvor han havde fået en læreplads som Tømrer. Og ham var det der beregnede og tegnede vort nye klubhus, der blev påbegyndt i 1938. Og ikke nok med det,
det var også ham der udførte det manuelle tømrerarbejde sammen med et andet medlem, Erik "Sjus" Nielsen, der også var Tømrerlærling, samt, selvfølgelig, alle de andre, såvel kvindelige som mandlige medlemmer. Der var rigtig mange der fik Splinter i fingrene.
P.gr.a. byggeriet i det meste af årene 1938 - 39, blev der ikke meget tid til at dyrke kaproning, hvilket selvfølgelig betød, at de år var uden de store resultater.
Så kom den tyske besættelse 9 april 1940, hvor der blev kraftigt lukket af for at dyrke kajaksport.
Samme år fik vi igen en "Tilflytter" fra det jyske. Alice Jensen kom fra Århus, hvor hun havde roet en del år i, vistnok i Marselisborg ? Hun var godt roende, (kærligt kaldet: "A. Jensen - Neger") og vandt et DM til Sundby i K1, 5.000m
I 1941 havde vi fået 1 stk. Sejlkano i klubben. Den tilhørte Povl Hansen. Qua sejlkanoen, fik han tilnavnet "Skipper Povl" Han var dygtig til det der med sejl, og vandt årets DM i den disciplin.
Derudover, var Harald Jespersen vendt frygtelig tilbage. Han havde indledt samarbejde med en stærk roer fra "Delfinen" i Odense, Bernhardt Jensen, hvor de sammen vandt DM K2. 10.000m.
Danske mesterskaber 1942, blev p.gr.a. forbud mod at ro på åbent vand, henlagt til afholdelse på Furesøen. Her kommer klubben hjem med ikke mindre end 6 DM.
Det bliver "Negeren" Alice Jensen, der vinder K1, 600m, samt, sammen med endnu en "fra det jyske" Sigrid Hansen, (hun havde giftet sig med Børge Hansen (Mala) K2, 600m. Nu dukker Ernst Kauffmann op, som sammen med (igen) en jysk indvandrer, Holger Olsen, vinder DM K2, 1000m
og K2, 10.000m. Bemærk: her er det første gang klubben får et DM i K2, 1000m.
Ernst og Holger går derefter sammen med Harald Jespersen, hen og vinder K1 10.000 tremandshold. Ernst Kauffmann er i øvrigt den person, der udførte og indsatte samtlige døre og vinduer i vort nybyggede klubhus.
Et medlem mere, Jesper Petersen, har erhvervet sig en Sejlkano og vinder årets DM. til klubben.
Der skulle nu gå 4 år inden vi igen kunne hale et DM hjem til klubben. Det sørgede Sigrid Hansen for, ( hende fra "det jyske" der havde giftet sig med Mala). Hun vandt K1, Damer , 500m i 1946, og præsterede at gøre det igen i 1947. Men så stoppede festen for et stykke tid. ----
Der skulle gå 9 år uden et eneste DM til Klubben ? ! Vi skal hen til 1956, hvor "tremandshold" på 10.000m var gledet ud af DM - diciplinerne, og erstattet med et stafetløb "K1, 4 x 500m".
Det mesterskab blev taget hjem af Mogens Lindhardt - Willy Pingel - Tage Nielsson - Bent Nygård Petersen. Ud af denne kvartet, gik Willy Pingel og Tage Nielsson sammen i K2. 10.000m som de vandt. 2 helt nye piger, Lis Petersen og Ida Madsen gik sammen i K2 Damer 500m som de vandt,
Således fik vi 3 DM i 1956.
Og så lidt "familie - historie" ! Tage Nielsson har, trods navneligheden, overhovedet ingen familie forbindelse med tidligere omtalte Sonja Nielsson.
Og det har de 3 andre i kvartetten heller ikke! Men se så lige her - ovennævnte Ida Madsen, går hen og gifter sig med et andet klubmedlem, ved navn Kaj Stuart Andersen, som er bror til den pige som Willy Pingel gifter sig med. Kaj og Ida får 2 børn, begge piger, og dem er Willy således onkel til.
Men noget helt andet om samme Willy, som netop i 1956 var rigtig godt roende. ( 2 DM samme år) Den opmærksomme læser, vil vide, at der i det år blev afholdt Olympiske Lege i Melbourne i Australien.
På det tidspunkt var K1, 10.000m endnu en olympisk disciplin og Danmark var i fuld gang med at finde egnede roere, der ville kunne gøre sig gældende her.
Der blev foretaget adskillige "udtagelses - løb", men specielt 2 roere gjorde sig stærkt gældende, den ene var netop Willy Pingel, og hans hårdeste modstander var Svend Frømming, en roer fra "Triton" i Hvidovre, nu Hvidovre Kajakklub. Svend havde flere DM, både i K1 og K2, og var virkelig godt roende.
Harald Jespersen var netop året før kommet ind i Danmarks olympiske komite, hvor han blev formand for komiteens Idrætsudvalg, og var dermed medbestemmende om, hvem og hvor mange der ville få lov til at detage i OL på Danmarks vegne, og selvfølgelig også derfor for kajakroerne.
Da Willy og Svend var de stærkeste bud på K1. 10.000m, arrangerede Harald (olympisk komite)
en kaproning på banerne på Bagsværd Sø, hvor kun de 2, var eneste roere på banen. Vinderen ville så blive den, der blev udtaget.
Det blev, af Harald, nøje indskærpet, at samtlige internationale kaproningsregler skulle overholdes
fra start til mål. Starten gik, og de 2 konkurrenter lagde kraftigt ud, men fulgtes ad, og opløbet blev
så tæt at der næsten ingen forskel var, --- og dog --- forskellen blev dog, at Svend Frømming gik i mål på den forkerte side af målbøjen, hvilket, iflg. Int. Regler, havde medført en diskvalifikation !
Alligevel afgjorde Harald og olympisk komite, at Svend Frømming var den bedst egnede, og derpå udtog ham som deltager. Det blev en svær "Kamel" at sluge, mest for Willy, der havde roet "rigtigt", og for os andre medlemmer i Sundby, og -- hvad med Harald ? --- ville han kunne risikere at blive beskyldt for "Nepotisme" (begunstigelse af slægtninge og venner med embede eller anden fordel) ? ? ? Willy og Harald var jo fra samme klub . !
Ja -- sådan kan det jo gå, ---- men det var så en tyve års periode med endnu 17 danske mesterskaber
til Sundby Kajakklub, således at vi nu har i alt 21 danske mesterskaber hjemme.
Der går så igen 4 år uden mesterskaber. Dog blot et enkelt i K2 i 1960, og først igen i 1963 går det rigtig løs med mange gange DM. --- men herom senere.
M.V.H_.
D g k r.
John Ludwig
/maj 2007
|