Sundby Kajakklub

8.jpg

Paddle Battle Cup i SK – Resultater

Klubben var fyldt til bristepunktet med 70 unge roere fra U10 til og med U16 som sammen med deres trænere og forældre havde valgt at tilbringe søndagen i Sundby Kajakklub til Paddle Battle Cup. 10 klubber deltog, forduden os selv var det Neptun, Nybro-Furå, Vallensbæk, Hvidovre, Køge, Esrum Sø, Ringsted, Lyngby og 361.

Vi havde strøget Øresund og lagt et vekslende skydække over himlen, og det gav de bedste rammer for roerne der kæmpede på 4 x 200m stafet, K2 mix 200m og 2000m K1 i de fire aldersklasser. Det er indimellem lettere kaotisk og få så mange både i vandet og op igen på samme tid og skulle assistere roerne med være det rigtige sted på det rigtige tidspunkt, men det er fantastisk at opleve glæden ved kajaksporten og begejstringen over placering og tid.

Der var fine medaljer til nr 1-3 i hver klasse i hvert løb, og der var enkelte roere der havde en hel samling hængende om halsen til sidst. Vores egne roere gjorde det rigtig godt, og det blev også til flere ture på skamlen med følgende præstationer:

Jonas Sørensen blev nr 2 i 4x200m stafet U12 og nr 3 i K2-mix Sandra blev nr 1 i 4x200m stafet U14, nr 2 i K2-mix og nr 1 i K1 2000m Jonas Hall-Andersen blev nr 3 i K1 2000m

Til sidst trak vi lod om den nuttede vandrepokal som denne gang gik til Vallensbæk.

Tak til de deltagende klubber og deres roere. Vi håber I har lyst til at komme igen, vi har i hvert fald lyst til at arrangere stævnet igen.

Se resultatlisten her

2 Responses to “Paddle Battle Cup i SK – Resultater”

  1. Jonas Says:

    Vandt jeg måske ikke også i stafetten eller var jeg for hurtig til at folk kunne se mig ro?

  2. Lars Bo Schaleck / 361 Says:

    Hej Sundby. Tak for en superdejlig dag og et flot arrangement. Vi håber vi kan komme igen en anden gang. Mvh. Lars.

Leave a Reply

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix