Om os
Sundby Kajakklub ligger ved Amager Strand mellem Sundby Sejlforening og nordenden af den nye Amager Strandpark. Klubben blev stiftet i 1927 og har lige siden været en vigtig del af dansk kajaksport. Vi har ca. 160 medlemmer, omkring 25 klubkajakker og 60 private kajakker.
For at ro kajak skal du være en nogenlunde god svømmer (du skal kunne svømme 600m) og bestå vores sikkerhedsprøver. Vi arrangerer introduktionskurser i maj/juni, hvor du lærer at ro og håndtere kajakken.
Sæsonen begynder med standerhejsning første lørdag i maj og slutter med standerstrygning første lørdag i oktober. Der er også mulighed for aktiviteter om vinteren – motion, træning, ture, fester, vinterroning o.m.a
Kajakroning er en sport der både kan dyrkes på højt niveau og som motion i det daglige.
Er du interesseret i at blive medlem (gælder voksne – ikke frigivet til IPP2 tur-/kapkajak fra anden klub)?
- Materiel: typer af udstyr og håndtering af materiellet
- Rotaget og god teknik
- Sikkerhed på vandet
Herudover er forløbet også en indslusning i klubben ift klublivet og aktiviteter året rundt. Vi stiller udstyr til rådighed, dvs kajak, pagaj og vest. Det vil man også kunne benytte efterfølgende da klubben har en bådpark med et bredt udvalg af kajakker samt pagajer og svømmeveste til alle klubbens medlemmer.
De aktiviteter og prøver der indgår i instruktionsforløbet fører til erhvervelse af IPP2 tur-/kap-kajak. Læs mere om IPP-certificeringerne her.
Vedrørende 2025
Skriv dig på vores mailingliste herunder hvis du er interesseret i at komme med på vores begynderhold i 2025.
Instruktionsforløbet for 2025 bliver som følger:
1. weekend: 10.-11. maj, begge dage kl. 10-15
2. weekend: 21.-22. juni, begge dage kl. 10.15
Herimellem hver torsdag kl. 19-21.
Det er især vigtigt at du kan være med de to weekender, for her lægger vi de vigtige dele af forløbet, herunder også det der skal til for at blive frigivet til IPP1 eller 2. Torsdagene er en virkelig god mulighed for at komme på vandet så meget som muligt, hvilket giver den bedste start på din nye tilværelse som kajakroer.
Er du frigivet til minimum IPP2 tur-/kapkajak fra en anden klub?
Hvis du ønsker at blive overført fra en anden kajakklub (eller starte igen efter en pause), så henvend dig til os på: mail@sundbykajak.dk for at høre om muligheden for at blive medlem.
Tilmelding til informations-mailingliste til begynderhold 2025:
Generel information
Sundby Kajakklub er en sportsforening under Dansk Kano og Kajak Forbund – DKF.
Det koster 1.400 kr pt. halvår og 1.000 kr i indmeldelsesgebyr.
Prisen for instruktionskurset er pt. 1.500 kr.
For unge u. 18 år: 700 kr pr. halvår og 300 kr i indmeldelsesgebyr.
Er du i tvivl om noget kan du skrive til mail@sundbykajak.dk
Ungdomsroere
Se vores ungdomsinformationsside