Æresmedlem fylder år
Klubben ønsker vores æresmedlem Egon Andersen stort tillykke fødselsdagen.
Egon fylder beskedne 90 år den 24. januar.
Egon her flankeret at sin kone Karla og sin gamle ven John Ludwig.
Læs om Egons mangeårige virke i klubben.
Egon – På en anden led
Vil man profilere sig inden for idrætten, skal man helst have deltaget i og vundet rigtig mange danske mesterskaber, have deltaget i EM – VM – OL – og eller andre store stævner i ind- og udland.
Dog ikke nødvendigvis ——– der er en anden måde at profilere sig på — bl.a. ved at gøre noget for at andre idrætsudøvere kan få de bedst mulige betingelser for at kunne opnå de bedst mulige resultater. Derfor har man brug for nogle folk til at udføre et stykke frivilligt arbejde i den pågældende idrætsorganisation. ——– således også for inden for kajakklubberne – kredsene og vort forbund: Dansk Kano og Kajak Forbund (D K F).
Det er der ikke ret mange almindelige medlemmer rundt om i klubberne, der tænker på.
Vor tidligere formand i Sundby, (1936 -40) Einar J. Nielsen, var af den mening, at såfremt kreds eller forbund manglede folk til at besætte div. udvalg eller ledende poster, så var Sundby altid til rådighed med kvalificeret arbejdskraft. Sundby Kajakklub, er den klub, der gennem D K F´s historie, har leveret flest personer (14 styks) til at besætte div. poster, i såvel kreds som forbund.
Egon Andersen er en af dem. Han blev medlem i Sundby Kajakklub i april 1939, året, hvor vi indviede vort nye, selvbyggede klubhus på stedet, hvor vi stadig befinder os – hvor længe mon?
Hans karriere på kaproningsbanerne er absolut ingen omtale værd, det ved han selv alt om, men det har altid moret ham at være med. Så meget mere fortjenstfuldt er det arbejde Egon har udført gennem mange år som frivillig (og ulønnet) leder, for sine klubkammerater, for kredssammenslutningen, Københavns Kajak Kreds og Dansk Kano og Kajak Forbund og alle dens medlemmer.
Allerede året efter sin indmeldelse, blev Egon medlem af klubbestyrelsen, hvor han sad indtil 1954, de sidste 9 år som næstformand. Ind imellem sad han samtidig som kasserer for den daværende Amager-kredsen, fra 1947 – 50.
På den tid var forholdene i klubben særdeles primitive. Ingen El. intet vand, bortset fra det vi roede i – dertil “Lokum i gården” ! Egon levede tæt op til Klubbens motto> S K = Sammenhold og Kammeratskab — der var ingen slinger i valsen, når der, pr. trillebør og mælkejunge (40 liter) skulle hentes vand ved Sejlforeningens klubhus, eller når “Das” skulle begraves.
Klubbens stolthed, vor 16 meter høje flagmast, i øvrigt selv fremstillet af klubbens medlemmer,
og første gang rejst ved hus-indvielsen d. 7. maj 1939, var, ved hvert forårs- og efterårsarbejde, Egons domæne. Masten lå i hus vinteren over. Der hvor nu K4 – kajakken har sin plads.
Den blev hvert forår hevet frem, slebet, lakeret og rigget til med Salingshorn – Gaffelrig – Blokke og Wirer, hvorefter den, med et sindrigt system af kontravægt – taljer og tovværk blev sat på plads i flagstangs – foden, — lige klar til årets standerhejsning.
Indtil 1950, var der 3 kajakkredse i Københavnsområdet : Amager Kajak Kreds – Københavns Kredsen og Øresunds Kredsen. Som kasserer i Amagerkredsen, var Egon med på mødet d. 9. februar 1950, hvor man enedes om at slå de 3 kredse sammen, til det der blev Københavns Kajak Kreds, hvis første formand blev Einar J. Nielsen (fra Sundby forstås ! ) Egon Andersen fik ingen post i kredsbetyrelsen, al den stund han i 1948 var blevet valgt som kasserer i D K F, et job han bestred med stor omhu og akkuratesse, indtil 1956, hvor han modtog valg som formand for D K F´s Idrætsudvalg i 2 år. Efter et par års tiltrængt pause, trådte han i 1960 ind i Københavns Kajak Kreds bestyrelse, hvor han virkede som kasserer i 3 år. I 1963 kom Egon igen i D K F´s bestyrelse, dennegang som næstformand. Der blev han indtil D K F´s Repræsentantskabsmøde d.30 -nov. 1969, hvor han ønskede at fratræde. Efterfølgende lod Egon sig dog overtale til at blive medlem af D K F´s Amatør og ordensudvalg, hvis formand han blev i 1973. En post han varetog med stor interesse og megen ekspertise, indtil han ønskede at stoppe i 1981
I en kriseperiode i Københavns Kajak Kreds, påtog han sig formandsposten i årene 1972 – 75.
Gennem alle årene har Egon haft stor støtte af sin kone Carla, som sideløbende passede pengekassen i Sundby Kajakklub i ikke mindre end 13 år.
Alligevel blev der plads til deres 2 børn, hvoraf den ene har gjort sig særdeles bemærket på Kaproningsbanerne. (Men det er anden historie, som jeg senere vil komme tilbage til)
Et af Egons højdepunkter undervejs i karrieren, var da han var stævneleder ved det VM. D K F stod for på Bagsværd Sø i 1970. Løbene blev, under hans ledelse, afviklet så perfekt, at ikke en eneste protest blev indgivet under hele stævnet. Skylden for det, gav han sine gode medarbejdere.
Et andet var, at han overværede sin søns meget flotte placering v/VM i Finland 1973. Flemming vandt Bronze i k1. 10.000m.
For sit store arbejde gennem mange år for klub, kreds og forbund, har Egon, hen ad vejen modtaget følgende æresbevisninger: Sundby´s hæderstegn samt æresmedlem i klubben. Har modtaget DKF´s æresdiplom, samt ærestegnet i sølv og guld . Ved D K F´s repræsentantskabsmøde d.30 nov. 1969, blev han tildelt Danmarks Idræts Forbunds Hæderstegn, og i 1976 udnævnt som æresmedlem i D K F. Vi har den lykke at Egon stadig er medlem i klubben, som han i øvrigt holder et godt øje med, om alt er i orden, når hans vej falder forbi, – og det gør den gerne og ofte.
Se — sådan kan man – “profilere sig” – inden for vor dejlige sport.
/D g k r
