Sundby Kajakklub

7.jpg

Amager Strandpark Rundt 2008 – forberedelse

Kære alle jer som skal – eller gerne vil – hjælpe med at virkeliggøre Amager Strandpark Rundt år 2008!

Amager Strandpark Rundt afholdes i år lørdag den 26. juli 2008 – starten går kl. 11.

Du inviteres hermed til at deltage i årets stormøde, hvor vi gennemgår alt omkring løbet.
Mødet vil foregå i vores naboklub,
Sundby Sejlforening, mandag den 30. juni kl. 17.30.
Vi byder på kaffe, vand, øl og aftensmad.

Ulla og jeg vil informere om alt der er på plads indtil nu, og derefter skal vi have styr på udeståender og koordinering af opgaverne.
Målet med mødet er, at alle ved hvad de skal gøre før, under og efter løbet.

Er du allerede tovholder på en opgave, så forbered dig på, hvad du skal koordinere med andre for at din opgave er klar.
Eksempel: ’Forplejning/salg’: Hvordan boden skal indrettes, koordineres med ’Base’-gruppen. Hvad skal med af borde, køleskab, osv?

Alle der vil hjælpe er velkomne – ring/mail/sig til mig at du kommer, så vi kan bestille hos sejlforeningen.

Mange hilsner
Ditte

Leave a Reply

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix