Sundby Kajakklub

3.jpg

Mindeord for Ida Andersen

June 22nd, 2016

Ida 1959 

Vi har mistet en af vores gamle kæmper – Ida er taget fra os mandag d. 20 juni. 2016.

Ida kom til klubben i 1954 – sammen med sin veninde Mimi havde de lagt mærke til kajaksporten hjemme i Middelfart – og da de rejste til København, var det noget der skulle prøves. I klubben mødte hun Kaj og det blev startskuddet til et langt liv i og omkring klubben – bĂĄde sportsligt, familiemæssigt og socialt.

Sportsligt har Ida været aktiv på flere fronter, som kaproer blev det til et enkelt Danmarksmesterskab i 1956, men derudover har hun haft et forbilledligt idrætsliv idet hun har været meget aktiv med at ro, løbe O-løb, mv., langt op i sine 70’ere. Ida vandt senest handicapturneringen i 2006 og dermed den handicapvandrepokal, som hun i 1994 havde skænket til klubben.

Familiemæssigt blev mødet med Kaj også opstarten på en lille familie med døtrene Helle og Ulla, der hver især har taget sporten til sig og gjort den til omdrejningspunkt i deres liv. Dertil fulgte et bredt netværk af familierelationer i kraft af at Kaj var blevet lokket ned i klubben af sin nye svoger Willy Pingel. Med fætrene Flemming og Michael var grobunden for klubbens ungdomsliv i 70’erne og 80’erne lagt. Når Ida de seneste år tog til stævne på Bagsværd var det for at se barnebarnet Lisa ro.

Den store tilknytning til klubben og sporten har ogsĂĄ sat sine spor i form af mange lange venskaber i klubben og omkring det organisatoriske arbejde som Kaj engagerede sig i. SĂĄ nĂĄr familien rejste pĂĄ ferietur var det oftest kajakrelateret og sammen men venner fra klubben eller forbundet. Selvom Ida ikke pĂĄ samme mĂĄde har engageret sig i det politiske aspekt af klublivet, har det ikke afholdt hende fra at have en mening om det – og den skulle nok blive formidlet. Flere medlemmer vil have oplevet at fĂĄ en klar, men ordentlig besked om at der skulle være ordentligt i klubben, og at man ikke opnĂĄr resultater, hverken i livet eller pĂĄ kaproningsbanerne, uden at gøre noget for dem.

De sidste år har været præget af et skrantende helbred og selvom Idas skikkelse svandt ind på det seneste, efterlader mindet om en god klubkammerat og en sej sportskvinde og rollemodel et betydeligt større tomrum.

Æret være Idas minde.

Ida stedes til hvile fra Simon Peters Kirke pĂĄ Kastrupvej, mandag d. 27. juni Kl. 11.00

Ida 2005

Handicapresultat 21. juni 2016

June 22nd, 2016

SĂĄ havde vi lagt sidste uges vaskemaskinevejr bag os, og endnu en dejlig tirsdag aften var baggrunden for ĂĄrets 7. handicap. Se tiderne her:

Read the rest of this entry »

Handicapresultat 14.juni 2016

June 15th, 2016

Så blev det tirsdag som vi kender den i SK: en tur i vaskemaskinen! 26 roere trodsede dog den friske vind fra øst og refleksbølgerne i den store lagune, og set i det lys er tiderne såmænd ikke så ringe endda. Se dem her:

Read the rest of this entry »

Handicapresultat 7. juni 2016

June 12th, 2016

I et vejr der nærmede sig SK-tirsdagsvejr, men alligevel var ganske hæderligt, afviklede vi årets 5. løb. Se tiderne her:

Read the rest of this entry »

Handicapresultat 31. maj 2016

June 1st, 2016

Man tør næsten ikke sige det: men, fire handicapløb i træk i godt vejr. Formiddagens regn og torden var pist væk, og vinden var let til jævn. det gav nogle gode tider, og dem kan du se her:

Read the rest of this entry »

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix