Stryg stander..
I det smukkest sensommervejr blev den noget slidte stander hevet ned, efter en relativ fin sæson der på mange måder har levet op til vores forventninger.
Efter formandindens tale ved masten, blev den store høst af nye kajakker døbt. Bådbestyreren har været særdeles opfindsom med navne, der favner store personligheder, både i gude-, kajak- og Sundbyverdenen;o)
Herefter ser det ud til at festacrobatikken tog over og at alle have en herlig aften.
Hermed er ro-sæsonen jo så officielt slut og det betyder at du nu skal være opmærksom på følgende:
» Du skal bære svømmevest
» Du må kun ro hvor du kan bunde (Lagunen undtaget)
» Du må ikke ro når det er mørkt
» Du må (helst) ikke ro alene
Det kræver at du har vinterroningstilladelse.
Som 1. års medlem skal du indhente tilladelse fra bestyrelsen (Maja). Tilladelsen vil som regel blive givet hvis vi vurderer at du er sikker i din kajak og hvis du har roet mindst 200 km.
/ulla



