På plakaten
I denne uge er vi på plakatsøjlerne rundt om i byen.
Kommunen reklamerer for vores miljøtiltag, vores vision om gøre klubhuset til et plus-energiklubhus. Et klubhus der laver mere energi end vi bruger.
Vi er startet med solvarme, hvilket passer udsædvanligt godt til os. For der er en klar sammenhæng mellem behovet for varmt badevand og solskin. Det bedste kajakvejr er solskin, så der er simpelthen flest som ror når solen skinner og varmer vandet til bruserne.
Vi ønsker at fortsætte med yderligere forbedringer at klubhuset. De næste skridt kan være at isolere klubhuset bedre, at anskaffe en varmepumpe til opvarmning af klubhuset. I forhold til energitilførsel, kan solceller på taget eller en mini vindmølle lave strøm til klubhuset, og bringe os frem mod plus-energi-klubhuset.
Vi har modtaget støtte til solvarme-anlægget og varmepumpen fra Miljøpunkt Amager.
Jakob S. Engbæk