Sundby Kajakklub

9.jpg

Hvidovres verdenspresse skriver..

Hvidovre Kajakklubs formand, Helle Stuart, kan andet end at sidde for bordenden ved bestyrelsesmøderne….

Formand blev verdensmester

Hvidovre Kajakklubs formand, Helle Stuart, blev sammen med søsteren Ulla Stuart, verdensmester i maraton

Hvidovre Kajakklubs formand, Helle Stuart, kan andet end at sidde for bordenden ved bestyrelsesmøderne.

Nu er hun også blevet verdensmester i marathon kajakroning, og denne gang i Crestuma i Portugal.
Helle Stuart stillede op i 2’er kajak i dameklassen årgang 44-49 år sammen med søsteren Ulla Stuart, som i øvrigt er formand for Sundby Kajakklub.
Ruten var ret krævende: Den gjaldt fem runder a 4,1 km hver – og med en 200 meter lang overbæring, som slider på kræfterne. Først går den opad en stejl slisk, og så ned ad i tungt sand.
Alligevel var de efterhånden halvgamle piger ret suveræne, og roede også fra de fleste yngre både, som stillede op på den samme distance i andre årgange.
Bedriften betyder også en vis respekt, når de to søstre stiller op til løb i et velprøvet makkerskab, som de to har testet fra tid til anden stort set siden, de var børn i kajakfamilien Stuart.
Faktisk var det fjerde gang, at søstrene vandt et verdensmesterskab.
– De andre dameroere bliver nærmest lidt ærgerlige, når de ser os. Vi er åbenbart, som de siger, “too strong to beat” (for stærke til at slå, red.), fortæller Helle Stuart.
Verdensmesterskaberne i kajakroning er en stor kajakbegivenhed, som også afgøres uafhængigt af årgange. Her kan de to søstre dog ikke være med i den absolutte top i verdenseliten. Men kampen er hård også i årgangsmesterskaberne, som afgøres i forbindelse med de øvrige verdensmesterskaber – og på den samme bane.

Publiceret: 29. September 2009 09:00

/kb-ebohvidovreavis.dk

Leave a Reply

Sundby Kajakklub, Amager Strandvej 17, 2300 København S

Hjemmeside af Imagix